Af ELIAS KAYSER
Köln - Arenaen i Verona, et imponerende levn fra romertiden, er stadig byens midtpunkt i dag. Den blev engang bygget som et sted for gladiatorkampe og dyredueller, men i løbet af årtusinder har den udviklet sig til et af verdens mest berømte operascener.
Romernes arkitektur
Arenaen blev bygget omkring år 30 e.Kr. uden for de daværende romerske bymure. Oprindeligt var amfiteatret 152 meter langt og 113 meter bredt. I dag er der 138 meter i længden og 109 meter i bredden tilbage. Det gør arenaen til en af de største overlevende romerske bygninger. Tidligere gav arenaen plads til mere end 30.000 tilskuere, som kunne overvære de populære gladiatorkampe og andre offentlige konkurrencer. I dag er der stadig plads til omkring 20.000 mennesker i arenaen.
Oprindeligt var arenaens ydre beklædt med hvid og lyserød kalksten fra Valpolicella-regionen, som gav den en næsten funklende glans. Denne ydre ring af sten er kun delvist bevaret i dag - i løbet af århundrederne har arenaen ofte fungeret som stenbrud for andre byggeprojekter.
Ødelæggelse og anvendelse som stenbrud
Arenaens historie er ikke kun præget af blodig underholdning, men også af ødelæggelse. I 265 lod kejser Gallienus bymuren udvide omkring arenaen, så den blev integreret i byens befæstning. I lang tid troede man, at arenaens ydre ring stort set blev ødelagt ved et jordskælv i 1117.
Nylige arkæologiske fund har dog vist, at den ostrogotiske konge Theodoric fik den ydre ring delvist revet ned efter sin erobring af Verona i 489. Stenene blev brugt til at bygge de nye bymure - muligvis også af militære årsager, da arenaen ragede op over bymurene. I dag er der kun en lille del af den ydre ring tilbage, den såkaldte "l'ala", Vingen som giver en antydning af dens oprindelige storhed og pragt.
Fra stenbruddet til operascenen
Allerede i renæssancen var der bestræbelser på at bruge arenaen som teater igen, men det var først i det 20. århundrede, at det blev gennemført konsekvent. Vendepunktet kom i 1913, da arenaen for første gang blev brugt som operascene i verdensklasse. For at markere Giuseppe Verdis 100-års fødselsdag blev hans opera Aida opført i arenaen den 10. august 1913. Denne historiske forestilling markerede begyndelsen på en ny æra for den gamle bygning.
Siden da har Arena di Verona været et af de mest anerkendte operascener i verden. Hvert år i sommermånederne juni, juli og august omdannes den til en scene for operaforestillinger af høj kvalitet. Værker af Verdi, Puccini og andre af operalitteraturens mestre opføres her under åben himmel i en unik atmosfære. Den særlige akustik og den historiske atmosfære gør forestillingerne i arenaen til en unik oplevelse.
Moderne koncerter og rockstjerner
Det er ikke kun operaelskere, der får noget for pengene i arenaen. I de seneste årtier har arenaen også etableret sig som et sted for store rock- og popkoncerter. Store navne som Gianna Nannini, Adriano Celentano, Zucchero, Bryan Adams, Peter Gabriel og Bruce Springsteen har givet koncerter her på den gamle scene. Symbiosen mellem historie og modernitet gør det til et af de mest spændende kulturcentre i Europa.
Arenaen som scene for de olympiske lege i 2026
Endnu et kapitel i Verona Arenas imponerende historie vil blive skrevet i 2026. I forbindelse med de XXV Olympiske Vinterlege, som afholdes i Milano og Cortina d'Ampezzo, vil afslutningsceremonien finde sted i Verona Arena den 22. februar 2026. Selv om byen ikke selv vil være stedet for sportskonkurrencerne, vil arenaen igen blive centrum for international opmærksomhed og en global scene.
Veronas arena er et monument, der ånder af historie og samtidig danner rammen om nutidens og fremtidens store øjeblikke.
