En portion antipasti, der smagte rigtig godt
Fra vores redaktionelle team
At spise i Italien er mere end bare at spise. Det er en del af hverdagen - og ofte et højlydt ritual. Folk taler, gestikulerer og afbryder hinanden. Ikke af uhøflighed, men fordi livet også foregår ved bordet.
En tallerken pasta kan være en samtalestarter, en trøst, et startskud til weekenden. Og den behøver ikke at kunne ret meget - det vigtigste er, at tomaterne var modne, olien er god og Nonna har fået smag.
Ingen showeffekter ved komfuret
Det italienske køkken er kærlighed. Intet spektakel, ingen poseren. Det har intet at bevise - det mærkes. Din mad er et fristed. Den bliver ikke bare serveret - den bliver fejret. Ikke fordi det er smart, men fordi mad er kultur. Og fordi det altid har været det i Italien.
De bedste citater fra The Godfather
Tidligere mad til fattige, i dag "autentisk"
Mange klassikere i det italienske køkken stammer fra cucina povera - "den fattige mands køkken", som på et tidspunkt udviklede sig til en dyd af nødvendighed. Gamle brødrester, et par bønner, lidt kål: Det er, hvad der blev til ribollita. Eller pasta e ceci, den kikærtesuppe med nudler, som er populær i det centrale Italien. Meget velsmagende, selv uden mange penge.
Det, der gør dette køkken stærkt, er ikke dets enkelhed, men dets selvtillid. Det ved, hvad det kan - og hvad det kan udelade. Ingen sauce behøver ti ingredienser, hvis du har de rigtige tre.
*Vis Smukke pastatallerkener i stentøjslook - Amazon
Oplevelse med kærlighed
At lave mad i Italien er sjældent et spørgsmål om opskrifter. Det handler mere om erfaring. En fornemmelse af, hvornår der er salt nok i vandet, hvornår dejen har den rette konsistens, eller hvor lang tid løgene stadig skal have. Mængder er i bedste fald en rettesnor - i tvivlstilfælde er det mavefornemmelsen, der bestemmer. Og i Italien er det åbenbart noget, man er født med.
Denne viden bliver som regel givet videre på en uformel måde - ved køkkenbordet, mens man hjælper til, mens man ser på. Hver familie har sine egne rutiner, hver region sine egne særegenheder, og man behøver ikke at rejse langt for at opdage det: Hvad der er standard i Apulien, er eksotisk i Veneto. Det er netop her, Italiens kulinariske mangfoldighed ligger.
Derfor bliver du forelsket i Syditalien
At spise er socialt
I Italien spiser man sjældent alene. Selv en hurtig frokost bliver til en lille begivenhed, hvor man ikke bare spiser, men også taler sammen. Et bord, et par tallerkener, et glas vin - det er alt, hvad der skal til for at skabe noget, der varer ved.
Bæredygtigt er normalt
Sæsonudsving er ikke et princip i Italien, men normen. Man spiser, hvad der er tilgængeligt. Tomater om sommeren, svampe om efteråret, artiskokker om foråret. Folk smager, snakker og griner på markederne. Og man ved ofte, hvem der har lavet osten - eller hvor gammel den ged var, som producerede pølsen. Måske er det netop det, der gør det italienske køkken så specielt: At det ikke stræber efter perfektion, men efter autenticitet. At det ikke ønsker at behage - men er der.
